Adgangskontrol der giver værdi uanset din branche
SALTO Adgangskontrol
Adgangskontrol og låsesystemer fra SALTO Systems er bygget op omkring den revolutionerende XS4-platform, der gør det muligt at skabe ‘alt-i-en’ løsning med udgangspunkt i smarte elektroniske låse og væglæsere, som er stilfulde, diskrete og brugervenlige.
Selvom XS4 platformen tager afsæt i avanceret teknologi, så er installationen og vedligehold af SALTO løsninger mere simpel end mange andre løsninger, hvilket betyder at der kan opnås økonomiske fordele ved at vælge SALTO løsninger.
Nem installation og lav vedligeholdelse
Bygget til at fungere på alle typer døre
Problemfri integration og super brugervenligt
3 forskellige platforme
Rygraden i SALTO Systems er deres 3 teknologiske platforme. De danner fundamentet for samtlige innovative løsninger i SALTOs produktportefølje. Hver platform har hver sin unikke funktion i SALTO, og derfor er de også målrettet forskellige behov og forbrugere.
SALTO KS
Den nyere SALTO KS (tidligere kendt som Clay By SALTO) er en skalerbar og fleksibel cloudbaseret platform til din adgangskontrol.
KS platformen kræver ikke softwareinstallation, men understøtter i stedet en bred vifte af nøglefri metoder til at forbedre både sikkerheden og brugeroplevelsen i enhver bygningstype. SALTO KS er med andre ord en ‘alt-i-en’ adgangsløsning, hvor du direkte fra din mobil eller computer kan holde styr på åbninger, blokere brugere, give midlertidige nøgler og generelt holde styr på hele låsesystemet i din adgangskontrol.
En af de helt særlige fordele ved SALTO KS er platformens realtidsfunktion og fjernbetjeningsfunktion. Du kan i realtid styre dit låsesystem fra SALTO og dertil fjernlåse og åbne døre eller blokere brugeradgange på farten.
Fordele ved KS
Nemmere installation giver lavere omkostninger
Installationen af SALTO KS er nemmere og hurtigere end traditionelle kablede adgangskontrolsystemer, da der ikke er behov for at trække kabler mellem dørene og centralen. Det betyder, at vi kan installere SALTO KS hurtigere, hvilket giver dig besparelser på installationsomkostningerne.
Cloudbaseret setup gør platformen mere brugervenlig
SALTO KS er bestemt en brugervenlig løsning, der er nem at administrere og bruge. Den cloud-baserede platform giver dig mulighed for at administrere adgangen fra hvor som helst i verden, og den intuitive brugergrænseflade gør det nemt at tilføje, slette og ændre brugere.
Den nyeste teknologi sørger for høj sikkkerhed
SALTO KS bruger den nyeste teknologi til at sikre, at dine adgange er beskyttet mod uautoriseret adgang. Med SALTOs trådløse teknologi og avancerede krypteringsteknologi kan du være sikker på, at sikkerhedsniveauet i din adgangskontrol er utrolig høj.
Fokus på moderne æstetik og kompakt størrelser
SALTO KS enhederne kommer i forskellige farver og design, samt kompakte og diskrete størrelser, hvilket gør det nemt at vælge en løsning, der passer til din organisations designstil.
Du opretholder derfor en professionel og sammenhængende visuel identitet i bygningen, selvom du bruger et avanceret adgangskontrolsystem.
Skalerbart og hurtig integration til andre systemer
SALTO KS er en yderst skalerbar løsning, der kan tilpasses efter størrelsen og behovene i din virksomhed. Ved store virksomheder med flere tusinde ansatte anbefaler vi dog SALTO Space.
Opstår behovet for at integrere med andre SALTO-løsninger eller andre systemer, er dette også muligt. Det gør det muligt for dig at udnytte din eksisterende infrastruktur bedre og få endnu mere ud af din investering.
SALTO SPACE
SALTO Space er et webbaseret software og administrationssystem. Det fungerer som din lokale administrationsplatform til dit SALTO låsesystem.
SALTO Space er en fuldt integreret, fritstående og trådløs platform, der gør det nemt og trygt at overvåge jeres adgangskontrolsystem. SALTO Space platformen er designet til at fungere i et ledningsfrit miljø og kan kobles op til dine originale døre og låse, så installationen er let og bekvem.
Med SALTO Space kan du direkte fra dit skrivebord administrere og sikre adgangskontrolsystemer for alle dine faciliteter – du kan se batteristatus, få oplysninger om brug af låsesystemet og meget mere, så du altid har adgang til data om jeres låsesystem lige ved hånden.
Fordele ved SPACE
Lokal softwarebaseret platform giver høj datasikkerhed
En af fordelene ved at have SALTO Space som en lokal softwarebaseret platform er, at det giver organisationen større driftssikkerhed, hvis der f.eks. opstår tidspunkter med ustabil internetforbindelse.
Fordelen ved at SALTO Space er installeret på en server eller computer i organisationen er også, at alt data beholdes internt. Dette kan være en fordel for virksomheder, der ønsker en meget høj datasikkerhed og fortrolighed.
Endnu større muligheder ved skalerbarhed
Mens både SALTO KS og SALTO Space er skalerbare løsninger, så er SALTO Space mere fleksibel, når det kommer til at skalere op hos store virksomheder.
Netop fordi SALTO Space er en softwarebaseret platform, der installeres internt i virksomheden, kan der tilføjes og styres et ubegrænset antal døre og enheder efter behov.
Stor funktionalitet og integration
SALTO Space har flere avancerede funktioner end SALTO KS, såsom brugerdefinerede adgangsrettigheder og rapportering.
SALTO Space kan samtidigt integreres med en bredere vifte af tredjepartssystemer, såsom et stort udvalg af mærker inden for videoovervågning og alarmsystemer, men også diverse HR-systemer.
Brugervenligt at administrere
SALTO Space platformen er designet til at være let at administrere og nemt at bruge for alle, uanset tekniske niveau.
Det er nemt og hurtigt inde i Space interfacet at tilføje/fjerne brugere eller enheder, oprette adgangsrettigheder eller danne et overblik over status på adgangskontrolsystemet. Dette medfører behov for færre arbejdstimer til administration og flere timer til at fokusere på andre vigtige opgaver.
SALTO HOMELOK
SALTO Homelok er en moderne adgangskontrolløsning, der baserer sig på den banebrydende ‘Cloud Smart Access’ platform fra SALTO.
Løsningen er målrettet boligejendomme, hvor SALTO Homelok gør det muligt at levere et moderne, nøglefrit liv til beboerne og strømliner administrationsgange samt den generelle drift af ejendommen. Boligejendommen bliver en slags økosystem, der helt uden kabelføring og store lokale IT-installationer sammentænker sikkerheden på tværs af ejendommen.
SALTO Homelok er derfor et komplet adgangskontrolsystem, der sikrer både de enkelte lejlighedsdøre, fællesområder og hovedindgange. Beboerne vil få mulighed for at installere digitale nøgler i f.eks. Apple Wallet, og tanken om ‘Smart Living’ har derfor aldrig været nemmere.
Fordele ved HOMELOK
Slip for gammeldags nøgler og brug mobilen
SALTO Homelok bruger nøglebrikker eller mobilen som adgangsmedie, i stedet for traditionelle mekaniske nøgler.
Beboere behøver derved ikke bekymre sig om mistet eller stjålet nøgler, fordi nøglebrikker hurtigt kan spærres og oprettelse af nye kan ske med det samme.
Tildel hurtigt adgang til familie og venner
Når beboere administrerer adgang til deres boliger med SALTO Homelok, kan de hurtigt give adgang til familiemedlemmer, venner, håndværkere eller rengøringspersonale ved at tildele dem deres egen pinkode via SALTO Homelok app’en.
En meget mere sikker og bekvem måde at administrere adgangskontrollen, i stedet for at udlåne nøgler.
SVN teknologi skaber fundamentet
SALTO Homelok er baseret på SALTO SVN adgangsdrevet hybrid teknologi. SVN står for “Salto Virtual Network”.
SALTO SVN teknologi gør det muligt at administrere adgangskontrollen på en mere fleksibel måde og giver mulighed for, at adgangskontrolenhederne kan kommunikere med hinanden og opdatere informationerne i realtid, uden at skulle være tilsluttet et kablet netværk.
Real-time overvågning sikrer høj sikkerhed
SALTO Homelok-platformen giver administratoren mulighed for at overvåge adgangskontrollen i realtid og modtage advarsler, hvis der opstår problemer. Dette gør det muligt at reagere hurtigt på eventuelle sikkerhedstrusler og opretholde en høj grad af sikkerhed.
Administratoren har samtidigt adgang til logfiler, der viser, hvem der har haft adgang til bestemte boliger og hvornår.
21
Års erfaring med SALTO
102
Eksperter i teamet
Kristian Bagger
SALTO Ekspert & Projektleder
Martin Schrøder
SALTO Ekspert
SALTOPartner.dk Teamet
Vores eksperter står klar til at hjælpe
Indhent priser på adgangskontrol
Lad vores eksperter rådgive dig til bedste SALTO løsning:
Uforpligtende tilbud
"*" indikerer påkrævede felter